Dagens gang.

Dagens gang. ( I store træk )

Fra kl.6.45 - 7.30, vil der være mulighed for morgenmad  for de børn der ikke har fået det hjemme fra.

Her efter vil der være fri leg, imens resten af børnene møder ind.

Imellem kl 8.30 - kl. 9 får børnene lidt brød og frisk frugt, her til drikkes vand, og de mindste børn tages op efter deres formiddagslur. Så kan vi lave samling og starte dagen sammen.🙂

Ca. kl.9.30 vil vi tage tøj på og gå en tur igennem byen, ud til hestene, ned og lege/løbe på idrætspladsen, gå til gymnastik, måske får vi besøg af en kollega med børn eller noget helt andet.

Ca. kl.11.15 er det tid til frokost, som vil bestå af rugbrødsmadder med varieret pålæg med grøntsager til, her til drikkes mælk.

Ca. kl.12.15 er det tid til en velfortjent middagslur, så børnene kan få ny energi.

Ca. kl 14.30 - 15.00, når alle er oppe igen får børnene lidt brød og frisk frugt, her til drikkes vand. 

Her efter er der fri leg inde eller ude hvis vejret er til det, til børnene bliver hentet.

Jeg tilrettelægger selv min hverdag, hvor jeg sørger for gode og alsidige udfoldelsesmuligheder for børnene, således at det enkelte barns behov bliver tilgodeset. Såfremt I har ønsker hertil er disse meget velkomne.

Jeg sætter meget fokus på at vi er udenfor hverdag, hvor vi udforsker naturen, ser og mærker de forskellige årstider. Vi vil også gøre meget brug af at lege ude.
 
Indendøres aktiviteter kan fx. være: højtlæsning, male, tegne, danse, synge samle pusselspil eller noget helt andet.
Her er vi ude og lege.

| Svar

Nyeste kommentarer

28.10 | 18:49

Rigtig flot side den fænger kirsten

07.06 | 21:13

Du har en superflot hjemmeside. Håber du vil have stor glæde af at være dagplejemor i mange år i fremtiden.
Held og lykke med det.